Kartotek -en kunstsamling

 

Kartotek -en kunstsamling, 2022
72 indrammede fotografier og kartotekskort (22 × 18 cm)
“Kunstnernes kunst”
22. jan. - 6. mar. 2022
Gammelgaard, Herlev
www.gammelgaard.dk

I værket Kartotek -en kunstsamling skildres ødelæggelse og undergang: en tre meter lang Henry Moore skulptur forsvinder sporløst, en dreng vil kramme en glasskulptur i Kentucky, en milliardær er utilfreds med et bestilt værk, en religiøs stat smadrer skulpturer af mennesker, en vred borgmester beordrer en hel udstilling fjernet, en statue smides i havnen, et Ai Weiwei-værk bliver smadret af en vred lokal kunstner i Florida, en selfie-turist vælter Portugals svar på Holger Danske, en rengøringshjælp rydder op, og en pedel smider affald ud.
Værket er som et kartotek over en række kunstværker, der alle har det tilfælles, at de ikke længere eksisterer; nogle er blevet stjålet, nogle er ødelagte, enten med vilje eller ved et klumset uheld, andre er bare blevet væk.
Nu findes værkerne udelukkende i kraft af katalogpostens nøgterne beskrivelse og gennem betragterens evne til at se det ikke-eksisterende værk for sig.
I forbindelse med værket udkom bogen Kartotek -en kunstsamling*