Ad Acta - Arkiverede visioner



Ad Acta - Arkiverede visioner
KØS Museum for kunst i det offentlige rum
11. okt. 2019 - 22. feb. 2020. 

Med udgangspunkt i KØS samling præsenterer udstillingen Ad Acta – arkiverede visioner en række offentlige kunstprojekter. Projekter der vel at mærke aldrig er blevet realiseret. 24 projekter præsenteres i udstillingens sale gennem en række akvarelmalerier, hvor de urealiserede projekter er iscenesættes i de byrum, som de oprindeligt var tiltænkt. Til hvert projekt er knyttet en tekst, der afspilles som et lydspor i udstillingssalene.
Skitser, modeller og arkivalier til ikke-realiserede offentlige kunst- og arkitekturprojekter fra museets samling er iscenesat i en totalinstallation, der gennem dunkle og labyrintiske bringer beskueren i en arkivisk stemning, hvor de urealiserede værkers støvede efterliv kan fornemmes. 

I udstillingen præsenteres også en feltundersøgelse fra Køges indre by, hvor diverse genstande og spor er blevet foreviget som motiver på postkort. En slags turisme, der har resulteret i en række aparte feriehilsner fra dele af byen, som ellers ikke ville blive skænket opmærksomhed.
Udstillngen er kurateret af Peter Ole Pedersen. 














(fotos: Torben Eskerod)

Se mere her: 
https://www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2019-10-10





Ingen kommentarer:

Send en kommentar