24. september – 30. oktober 2016
En gruppeudstilling med
Fernisering: Lørdag d. 24. september kl. 14.00 – 16.00
Vestjyllands Kunstpavillon, på VK Samtidskunst Platform, præsenterer en ny udstilling med værker, der trækker oftest oversete
og små betragtninger om hverdagen
og dens konkrete genstande frem i lyset
og ind i udstillingsrummet.
Og tag jer i agt: Det er blevet til en underspillet men humoristisk affære!
I Lars Bents “Halvanden Frisbee” insisterer han på, at en drøm kan være et kunstværk
og måske afsløre noget om billedkunstens tilblivelse. Jens Axel har installeret en ståplads fra en bybus i udstillingsrummet, måske som en betænksom gestus til den trætte kunstgæst, der har brug for et lille hvil. Lasse præsenterer os for en stor samling cigaretskodder, som er dateret
og kategoriseret efter, hvor de er blevet fundet. Heidi udstiller møjsommeligt en meget stor
og tung sten, som normalt hører hjemme på hendes morfars landejendom, hvor den har været i vejen for at kunne udnytte jorden optimalt.
Og gennem to par tennissko, hvoraf det ene par er godt udtrådt i en optimistisk tro på, at netværk
og forbindelser nytter,
og det andet par er helt ubrugt, viser Jacob helt konkret tilstanden af at være i et begrænset rum over et års tid.
På en uprætentiøs
og oftest underspillet måde kommer de fem kunstnere med udsagn om dét at være menneske. Gennem deres brug af allerede eksisterende genstande
og objekter fra det omkringliggende samfund insisterer de på idéen som det bærende element, hvor den præcise udførelse
ogiscenesættelse bliver vigtige for forståelsen af værkerne.
Og udstillingen
Allerede lavet kræver af os som besøgende, at vi har lyst til at lege med på idéerne,
og at det, de sætter i gang i vores hoveder, tanker, referencer
ogkoblinger, er essensen i værkerne.
Udstillingen er arrangeret af billedkunstner Sonja Lillebæk Christensen til VK Samtidskunst Platform. VK Samtidskunst Platform har til formål over to år, 2015-2016, at præsentere mere samtidskunst for vestjyderne.
Billede: Et år i to afgrænsede rum /One Year in two confined spaces, 2006 af Jacob Borges (Privateje)
Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 13.00 – 17.00.
Vestjyllands Kunstpavillon
Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk
www.vestjyllandskunstpavillon.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar