L'hombre invicible – imod officialismen, 2015


L'hombre invicible – imod officialismen
Piscine
27. nov. 2015 — 19. dec. 2015

Forlaget Antipyrine har tilrettelagt denne udstilling med materiale fra forlaget Edition After Hands (1973-2014) arkiv og boglignende værker af forlagets stifter digteren og kunstneren Henrik Have (1946-2014). Materialet på udstilling er primært fra forlagets affyring i starten af 70’erne, iscenesat som en æstetisk og ideologisk korrespondance med de russiske Suprematister og den amerikanske forfatter William S. Burroughs.

Trods arkivmaterialet og værkernes alder på godt 40 år, rammer sammenstillingerne foruroligende prægnant en aktuel situation, hvor sproglig og social fremmedgjorthed, afstande, forskelle, spaltninger og skizofreni flyder gennem offentlighederne og tager bolig i det nøgne liv. Flere af de udstillede værker tilstræber en form for virkningsorientering, en magisk aktivisme, der kortlægger synlige og usynlige strukturer, psykiske blokeringer og semantiske parasitter.

Til udstillingen er sammenstillet materiale fra følgende: Henrik Have, Edition After Hand, William S. Malevich, Anarko-syndikalistisk Institut for Teoretisk Lingvistik, Soft Machine Productions, OEI og Samlingens Afd. f. Bureaukratiske Apparater.


* * *

Ingen kommentarer:

Send en kommentar